Dannelsesrejser.dk

Madeira

Madeira er en smuk og inspirerende vulkanø i Atlanterhavet ud for Marokko og nord for de kanariske øer. Den portugisiske vulkanø er et populært rejsemål ikke mindst pga. det milde og behagelige klima året rundt, hvor temperaturerne typisk holder sig omkring de 18-22 grader.

Madeiras varierede natur er et kapitel for sig. Da portugisiske bosættere kom til øen, var den dækket af subtropisk skov, heraf navnet Madeira, der stamme fra ordet ’træ’ på portugisisk. I dag kan man på den smukke ø opleve subtropisk skov, vilde blomsterenge, høje bjerge, dybe dale og vandfald.

Gastronomien på Madeira er kendt for høj kvalitet, lav pris og ikke mindst eksotiske frugter og råvarer, der i sin tid blev bragt til øen fra lande som Tibet, Sydafrika, Mexico og Etiopien, og i dag dyrkes lokalt på øen. Øens overdådighed af fisk, frugt og grøntsager gør madkulturen på Madeira til en meget alsidig, sund og yderst smagfuld oplevelse.