Dannelsesrejser.dk

Det får du på en Dannelsesrejse

Dannelsesrejser er en rejse til en destionation i middelhavsregionen, hvor du går overblik over et område på en uge. Det, du får er:

- Flyrejse t/r fra Kastrup til den lokale lufthavn

- Transport tur/retur fra lufthavn til hotel- 1 uges ophold på hotel eller på et refugium i enkelt- eller dobbeltværelse med kvart- halv- eller fuldpension, alt efter hvilken rejse

- 5 dages undervisning på dansk af nogle af de bedste undervisere i Danmark indenfor deres felt. 3-6 timer pr. dag, i alt mindst 27 timer. Hvis der er mere end tre timer på en dag, er de fordelt på to pas. Imellem de to pas holder vi tre og en halv eller fire timers middagspause. Filosoffen Anders Fogh Jensen er kursusleder, og her ud over er der 1-2 undervisere mere.

- Mulighed for samvær med andre på dannelsesrejse eller mulighed for at trække dig tilbage og være alene. Vi respekterer lysten til at trække sig tilbage og være alene lige så meget som lysten til selskab.

- En hviledag undervejs, der kan benyttes efter eget forgodtbefindende. 

- Overblik over et helt område på en uge. Det kan være litteraturhistorien, Bibelen, alle tiders krige eller myter, filosofihistorien, naturvidenskaben, musikhistorien, arkitekturhistorien, den moderne roman, psykoanalysen - kort sagt, det tema, som er rejsens tema afdækker vi, så du kan overskue det. Og du skal ikke lave lektier.

 

Vigtigst af alt: 

Du vender hjem som et mere dannet menneske. Det betyder, at verden kommer til at være et sted, der   hænger bedre sammen, end den gjorde før. 

Til forskel fra de fleste andre kurser lover vi ikke, at du vender hjem med bestemte redskaber eller teknikker, som et mere kampklart og robust menneske, vi lover alene, at du vender hjem som et mere dannet og dermed udfoldet menneske med bedre navigationsevner i denne verden, hvad enten du er kommet som privat eller professionel, der ønsker at vide, hvad du står på.