Hvad er det for en tid vi lever i? Hvordan er vores samtid egentlig?
Engang sagde man, at dumme og almindelige mennesker forstod sig på personer, de lidt kvikkere på begivenheder, og de lidt klogere forstod sig på ideer. Det kan være forkert, men den daglige mediestrøm synes ikke at privilegere ideerne i sine kaskader af snak.
Derfor kan det være svært rigtigt at forstå den tid, vi lever i, og dermed også at forstå hvem vi selv er og hvori vores vilkår består. Når vi blot hører om, hvad der er sket og de domstolsagtige skænderier om hvem der havde skylden, når et hvert ’hvorfor’ bliver til et spørgsmål om strategi, så forstår vi ikke hvad der tænkes med det, der villes og gøres. Vores samtid forbliver banal for os. Men det er den ikke. Vores samtid bliver ugennemskuelig for os. Men det er den ikke.
Det må vi have rettet op på. Derfor indbyder vi til denne Dannelsesrejse – Idehistorier, Forstå din samtid. Igennem en række af idéhistorier vil vi gøre det klart, hvordan den tid, vi nu lever i, blev til, og dermed også hvori den består. Det vil sige, at vi vil fokusere på de idéer, der har skabt vores samtid, hvordan de formede sig, hvordan de udgør vores nutid, og hvordan de vil hjælpe os til at forme vores fremtid. Intet mindre.
Det kan være banalt at sige at for at forstå et menneske, der hvor det er nu, må man forstå hvad det har med sig. Men om vores fælles samtid synes historien at være sendt til begravelse. Det er synd, fordi vi som kollektiv derved kommer til at leve som demente og vildfarne snakkesalige pludrehoveder.
At forstå sin samtid vil ikke mindst sige at forstå de idéer, der er på spil. De idéer der er medarvede, som nogle gange forsvinder og som dukker op igen. Undertiden kan man undre sig over, hvordan et emne kan få så meget tænding, mens noget vigtigere synes at fortone sig. Men det er næppe helt tilfældigt, og netop ved ikke bare at anskue personerne eller begivenhederne men idéerne, kan det blive tydeligt for os, hvordan vores samtid er sat sammen. Der handler om at fremdrage det, der ikke er synligt, men heller ikke skjult, så vi bedre forstår os selv og vores vilkår. Ved at udrulle en række idéhistorier ser vi nye sammenhænge mellem det, vi er gjort af, og den facon hvormed vores måde at pege fremad er præget.
Velkommen til en Dannelsesrejse, hvor vi skal forstå os på os selv som væsener i vores nutid.
UGEPROGRAM
| Torsdag Rejsedag | Fredag 1. dag | Lørdag 2. dag | Søndag 3. dag | Mandag 4. dag | Tirsdag 5. dag | Onsdag 6. dag | |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 9-12 | Rejse | Samtidens idéhistorie | Krigens idéhistorie | Teknologiens idéhistorie/ Klimaets idéhistorie | Hviledag | Dystopiernes idéhistorie | Identitetens idéhistorie |
| 12-16 | Siesta | Siesta | Siesta | Hviledag | Siesta | Siesta | |
| 16-19 | Styresystemernes idéhistorie | Projektsamfundets idéhistorie | Vidensautoriteternes idéhistorie/ Spiritualitetens idéhistorie | Hviledag | Kærlighedens idéhistorie | Opsamling og overblik | |
| 20-21 | Præsentation | Hviledag |
Dag 1
Samtidens idéhistorie
Hvad vil det sige at være nutidig? Er vi enig om den fortid, vi har? Og er vi enige om hvad fremtidsudsigterne er? Endnu voldsommere sagt: Lever vi overhovedet i en fælles samtid? Her vil vi bruge idéhistorien til at sætte os ind i og forstå samtiden, og som afsæt skal vi tale om, hvad det overhovedet vil sige at være nutidig, og hvordan vores nutid er orienteret mod nutid og fremtid. Vi lægger ud med at sætte en ramme for hele ugen om fremtidshåb og –angst, om nostalgi og revolutionær begejstring, om forudsigelser, katastrofer, kriser, men også muligheder, håb, drømme. I dette første pas spørger vi til, hvordan vi som mennesker orienterer os mellem fortid, nutid og fremtid, og hvordan den orientering ser ud for os i dag.
”Saaledes er jeg et Menneske, om hvem det med Sandhed gjælder, at han ikke har den mindste Lyst til at virke i Øieblikket – formodenligen er jeg just af den Grund udseet dertil. Naar jeg skal virke i Øieblikket, maa jeg, ak, tage Afsked med Dig, Du elskte Fjernhed, hvor der var Intet at haste efter, altid god Tid, hvor jeg kunde vente Timer, Dage, Uger for at finde Udtrykket just som jeg vilde have det, medens der nu maa brydes med alle slige den kjælne Forelskes Hensyn.” (Søren Kierkegaard, ”Øieblikket, nr. 1”, 1855)
Styresystemernes idéhistorie
En epidemi viste os for nyligt, at staten var meget bevidst om, hvordan den skulle organisere sig ud af en sådan krise. Vi var alle uerfarne med epidemier, men staten var erfaren, fordi den igennem mere end tusind år havde gjort sig erfaren med epidemier. Epidemierne har fungeret som en katalysator, der har fremkaldt nye måder at organisere befolkningsmasser på, og den har virket som fremkaldervæske for sin tids organiseringsformer.
Med afsæt i epidemiernes håndteringshistorie vil vi se på, hvordan forskellige systemer for styring og organisering af individer og populationer gradvist har ført til mere nuancerede kontrol- og optimeringsformer. Vi vil se på, hvordan et liberalt styresystem har udviklet sig, der ikke er mindre intervenerende, men som gør det ud fra andre ideer og principper.
Efter dette pas skulle en ny synlighed gerne træde frem, hvor det viser sig hvilke lag af styring, der samarbejder efter forskellige principper mod samme mål, og som vi vil påstå enhver kan genkende fra sin hverdag.
”Idet det lykkes at kombinere disse samspil – samspillet af byen og borgeren og samspillet af hyrden og flokken – i det, vi kalder de moderne stater, har vores samfund vist sig virkeligt dæmoniske.” (Michel Foucault)
”I tusindvis af år forblev mennesket, hvad det var for Aristoteles: et levende dyr, der også har evne til politisk eksistens. Det moderne menneske er et dyr, hvis politik handler om dets liv som levende.” (Michel Foucault)
Dag 2
Krigens idéhistorie
Krig er blevet sørgeligt aktualiseret med Ruslands angrebskrig på Ukraine, men krig har altid fulgt mennesket som en altid tilstedeværende mulighed. Krig er – som den engelske filosof Thomas Hobbes sagde – ikke bare de faktiske krigshandlinger men al den tid, hvor krigen virker som en mulighed. Krig skaber os som individer og stater, og som både individer og stater fører vi krig. Vi skal her se på, hvordan det europæiske menneske op gennem historien har tænkt om krig, identificeret en fjende, lavet skillelinjer mellem skyldige og uskyldige, overvejet moral og mådehold i krig men også hyldet massakrer og ødelæggelser. Krigens lange idéhistorie vil gøre os klogere på den terroristiske trussel og krigen mod terror såvel som på, hvordan den aktuelle krig ser ud i Rusland, i Ukraine og i Vesten. Fortidens mennesker har tænkt meget over, hvad det vil sige at leve med og i krig, og det er erfaringer og tanker med direkte relevans for os i dag.
”Krigen er ikke andet end en udvidet tvekamp”, Clausewitz Om krig
Effekten af et hårdt slag uden tøven er altid stor, når man har med uciviliserede racer og guerillaer at gøre. (C.E. Calwell , Small Wars, 1899)
Projektsamfundets idéhistorie
Projekter er alle vegne. I skolen, på arbejdet, i forvaltningen og i det, der engang hed privatlivet, ja sågar i singlelivet. Det er vanskeligt ikke at have sig nogle projekter. Og hvis man ikke har nogen, kan man omdøbe sine opgaver til projekter. Samtidig indrettes arkitektur, pædagogik, institutioner og finansieringsformer til at være projektorganisering for at imødekomme projektsamfundets forventninger.
Hvorfor er projektet så allestedsnærværende? En idéhistorisk undersøgelse viser, at projektets fremkomst har at gøre med en forvandling af den vestlige kultur, ja ligefrem med de måder hvorpå vi omgås tid og rum, og de måder vi danner relationer på. Projektet har ikke bare med arbejdet at gøre, men har også med singlekultur, sygdomsbekæmpelse, arkitektur, krigsførelse, danseformer, fodboldsystemer, pædagogik og forvaltning at skaffe.
Samtidig er projekter en måde som de gamle institutioner bliver blandet sammen på i en konstellation, hvor funktionerne kravler ud af institutionerne: Arbejdet kravler ind i hjemmet, sundhedsprojektet er med på ferien og engagementet viser sig som krav i skolen og på arbejdet på linje med fagligheden.
Det stiller nye krav til det enkelte menneske at leve i dette projektsamfund, hvor man tænker og forstår sig igennem midlertidige projekter, og hvor man hele tiden forventes at svare ’ja’ og ’fedt’ til alt. Det er noget andet man skal kunne end førhen. Og det er andre farer der lurer. Men som altid er man bedre stillet, hvis man forstår sin samtid.
“Jeg er ikke imod Twist-dansen som sådan, men den udgør en forandring af vores standarder. Hvad er der sket med skønhed og anstændighed og moral?” (Dwight D. Eisenhower, 1961)
”Organisatorisk betragtet minder den hollandske totalfodbolds utopi om den toyotistiske Lean Production: Alle skal kunne overtage alle positioner, så holdet ikke rammes af sygdom skader, karantæner osv. Der cirkuleres mellem positioner. Omstilling er et konkurrenceparameter. Det kræver, at man har disciplineret medarbejderne til fleksibilitet.” (Anders Fogh Jensen, Projektsamfundet, p.240)
Dag 3 – Tendenser i samtiden
På tredjedagen ombryder vi formen en smule og taler om tendenser i samtiden, som vi mener, der er noget om. Det er emner, der fylder meget i den offentlige debat, men som bliver behandlet mere eller mindre blindt, forstået sådan at de konstateres og repeteres. Her vil vi prøve at give nogle indikationer af, hvorfor disse emner opstår lige nu, hvordan de eventuelt er set før i historien og hvad det siger om vores tid, at de opstår nu.
Dag 3 - Formiddagspas
Teknologiens idéhistorie
Robotter, kunstig intelligens og algoritmer lover og truer med at ændre vores liv helt grundlæggende. Her skal vi se på, hvad teknologi egentlig er, hvordan man til andre tider har taget imod ny teknologi og tænkt over dets konsekvenser for mennesket, og så skal vi tænke over, hvad de nye teknologier siger om og til os selv.
Vi lægger ud med filosofisk overhovedet at få defineret, hvad forskellen er på et redskab og et instrument, fordi det rummer nøglen til at forstå, hvad teknologi er og gør ved os. Vi kan nemlig herfra forstå, hvad det er for mellemled, vi ikke forstår men accepterer som gyldige, når vi forstår med og betjener teknologi.
Herfra vil vi gå videre til at tale om de idehistoriske ligheder og anderledesheder i modtagelsen af ny teknologi og hvad de siger om os selv.
”Kort kan man sige, at når den antikke verden ikke udviklede mekaniseringen og i almindelighed ikke gjorde tekniske fremskridt, så var det fordi den anså det for betydningsløst. Og når den moderne verden gjorde det, så var det fordi det tværtimod forekom den at være det, der betød mest af alt.” (Alexandre Koyré)
Klimaets idéhistorie
Klimaforandringerne er nok den største udfordring menneskeheden nogensinde kollektivt har stået overfor. Her rejses spørgsmål om menneskets ansvar og handlemuligheder individuelt og kollektivt, og luften er tyk med snak om krise, katastrofer, apokalypse. Vi skal her se på, hvordan mennesket har tænkt sin egen undergang, hvordan vi har lært af kriser og katastrofer, og hvordan ideer om mennesket altid er på spil, når dets endeligt er på dagsordenen.
Vi vil også give bud på, hvorfor klimabevægelsen opstår lige nu. Er der andre grunde end de objektive årsager, som vi sjældent selv har erfaret men har ladet os belære om igennem statistikker og billedmedier? Hvorfor taler klimaproblematikken så meget til de unge, er det kun et spørgsmål om tilbageværende levetid? Her skal antydes, at der også er andre ting på spil.
”Lige siden mennesket stjal ilden fra himlen og bemestrede jernet med sin næve, lige siden det undertvang sig både dyrene og sine medbrødre og ligesom med planterne opdragede dem til at være i sin tjeneste, så har mennesket på forskellige måder medvirket til at forårsage forandringer i klimaet.” den tyske filosof Johann Gottfried Herder, 1784
Dag 3 - eftermiddagspas
Vidensautoriteternes idéhistorie
Godtager du ubeset lægens udsagn eller undersøger du også sagen selv? Her skal vi se på, hvordan vidensautoriteter skrider i dag. Vi snakker om fake news, det postfaktuelle, sandhedens endeligt, men måske det er mere rigtigt at sige, at tidligere måder at begrunde vidensautoritet på ikke virker helt lige så godt i dag, mens andre former breder sig. Hvad ligger bag nutidens sandhedskampe, hvem og hvad kan man stole på? Her skal vi se på, hvordan viden bliver autoriseret, dvs. gjort til noget man skal stole på fordi nogen med autoritet siger det, og hvad der sker, når gamle autoriteter står for fald og nye byder sig til. Det handler ikke bare om autoritet, det handler også om legitimitet.
”To dage efter at jeg havde opdaget, at et modermærke voksede, stod vi tilbage i København, hvor lægerne fortalte mig, at jeg havde fire måneder at leve i. Vort første barn var et halvt år gammel, og jeg satte mig for, at jeg ville finde kuren mod kræft,” (detoxolog og healer Pernille Damore)
Spiritualitetens idéhistorie
Som med så meget andet i samtiden er åndelighed og religiøsitet blevet et personligt anliggende, man kan sammensætte på egen vis. Man være protestant og tro på reinkarnation, være åndelig og videnskabelig, og man kan bruge spiritualitet som en ressource i en forvirrende verden under hastig forandring. Her skal vi se på, hvad der ligger bag de aktuelle religiøse vendinger, ikke så meget fundamentalistisk religion, som de mindre højlydte spirituelle og åndelige stemmer, der myldrer frem og vil genfortrylle verden. For selv om religiøsitet og åndelighed er blevet noget personligt, så følger det samtidig den vending i offentlig fremtræden, at det personlige skal offentliggøres. Således skal religion og spiritualitet også viftes med.
”Det vigtigste råd til rejsende på den indre rejse er; lyt til din indre vejledende stemme og gå videre med det som giver dig en indre følelse af opløftethed, inspiration og entusiasme”, meditations- og mindfulness-instruktør Henning Daverne
Dag 4: Hvile- eller turdag
Dag 5
Dystopiernes idéhistorie
Dystopi er ikke bare noget forfærdeligt, trist, ondt, grimt. Dystopien er ikke bare undertrykkelse og vold. Dystopien er andet og mere end diktaturet. Dystopien er andet og mere end et stort Nordkorea. Det er stedet og tiden for det ikke-menneskelige. Dystopien er det sted, hvor der ikke er plads til, behov for, ønske om mennesket. Dystopien er der, hvor mennesket er blevet ligegyldigt. Dystopien er der, hvor mennesket ikke kan gøre en forskel, hvor mennesket ikke tæller, hvor mennesket ikke kan forandre noget.
Her skal vi tematisere dystopien i politikken og fiktionen som måder, hvorpå vi prøver at forholde os til en værre fremtid. I modsætning til den moderne tidsalders fremtidsoptimisme lever vi måske i dag i den negative fremtidsforventnings tidsalder, i krisernes og katastrofernes tidsalder: En tid, hvor vi ikke tror, at disse kriser og katastrofer vil forsvinde men at de bare vil fortsætte. Her kommer dystopierne ind ikke bare som fremtidsforudsigelser men også som laboratorier for, hvordan man skal leve i dystre tider: Holder vi sammen eller kæmper alle mod alle? Skal vi droppe demokratiet og håbe på den gode diktator? Her skal vi tale om, hvad der sker, når fremtiden ikke synes lys men stadigt mørkere.
Kærlighedens idéhistorie
Hvad er kærlighed? Kærlighed er noget mellem mennesker, jovist, men mennesker har haft forskellige forestillinger om ægte kærlighed, hvordan den opstår, hvordan man vælger rigtigt, og hvad kærligheden betyder for livet og lykken. I dette pas vil vi se på de ideer vi har om kærlighed, som vi har arvet fra myterne og senere fra litteraturen, og som vi sætter i spil i vores faktiske kærlighedsforhold. Længe har litteraturen været det sted, man konsulterede for at finde ud af, hvad ægte kærlighed er, og for at udmåle, om man virkelig elsker. I dag spiller filmen også en stor rolle for vores kærlighedskonception. Og alligevel har idéen om kærlighedens rolle og om ægte kærlighed ændret sig undervejs.
Vi vil se på alle kærlighedshistoriers surdej, myten om Tristan & Isolde, store ballader som Romeo & Julie, samt mere nutidige versioneringer af de samme grundstrukturer. Blandt andet vil det synspunkt blive forfægtet, at kærligheden i Vesterlandet de sidste ottehundrede år er begyndt med tre og ikke med to, og at trekantsdramaet således er kærlighedsbilledernes grundfigur.
Vi vil slutte med at lægge op til en drøftelse af, hvordan kærlighedsbillederne indvirker produktivt på vores måde at forstå kærlighed og indgå i kærlighedsrelationer på i dag. Og om nogen egentlig længere vil dø for andet end kærlighed – eller om nogen overhovedet vil det?
”Kærlighed er et feminint krav og en maskulin tilståelse.” – Molière
Romantik er ”tyskernes genintroduktion af en poesi født af troubadoursangerne, der igen er udgået fra ridderkulturen og kristendommen.” (Mme de Staël)
”Who needs a wife, when they have a life?” – TV-serien Sex and the City
Dag 6
Identitetens idéhistorie
Køn og seksualitet men også tro og nationalitet er ikke bare noget, vi har. De er blevet dybt politiserede og polariserende fænomener. Noget er på færde, der for nogle peger i retning af frigørelse og for andre ødelæggelse. Alle synes enige om, at noget vigtigt sker lige nu. De er bare uenige om, hvorvidt det er godt eller skidt, er gået for langt eller ikke langt nok. Her skal vi træde et skridt om bag den ophidsede debat og undersøge de længerevarende tendenser, som nutiden er del af, hvor de forskellige positioner i debatten kommer fra og spørge til, hvorfor det er, at køn, seksualitet, tro, nationalitet – med ét ord identitet i dag er blevet så omstridte, og hvad det siger os om de måder, vi har og bruger identitet på i dag. Hvor kommer al den fokus på identitet og identitetskampe fra, hvad siger det om vores individuelle selvforhold, om politik og om hvor vores samfund er på vej hen?
”Når vi taler om identitet, så tænker vi ofte på grupper som sorte, muslimske lesbiske i kørestol. Det er fordi, identitet kun ser ud til at blive en sag, når den udfordres eller trues. Når vores identitet fungerer perfekt, så er vi ikke klar over den. Når vi bliver tvunget til at blive ukomfortabelt bevidste om vores køn, race eller klasse, da signalerer det en skævhed i systemet.” (Grayson Perry, The Descent of Man, 2017)
Opsamling
Her ved rejsens afslutning har vi set mange diakrone linjer, hørt mange ord og forhåbentlig også nogle nye begreber. Vi samler op på hele ugen og prøver at få os det overblik over idéhistorien, som gerne skulle sende os hjem med en bedre forståelse af vores samtid, hvem vi er i vores samtid og hvad vores vilkår er. Herefter følger der en lille overraskelse.