Afsnit 1: Hvorfor livet? Hvorfor filosofi?
Hvorfor overhovedet give sig i kast med filosofi? Det kan du finde ud af i dette afsnit, hvor rejsedeltager Birgitte fortæller den fantastiske og tragiske historie om hende og sin mands begivenhedsfulde liv. Det er en magisk og grufuld rejse gennem anden verdenskrig såvel som den vilde tid i kølvandet på 68'. Birgittes mand, Leos skæbne er intellektuelt og historisk tæt spundet sammen med den store østrigske psykolog, Viktor Frankl, hvis teorier om mening og meningsløshed viser sig at være omdrejningspunktet, hvis man vil forstå Leos liv og ikke mindst hans livsmod.