Dorthe under evighedens synsvinkel

Dorthe er sygeplejerske og har i den forbindelse en mærkelig kollega, selveste døden. Hendes arbejde har derfor gjort hende tænksom over årene. For med mange erfaringer af, hvordan mennesker forlader denne verden, om de er livsmætte eller har en følelse af bitterhed, så trænger spørgsmålet sig på hver gang: har jeg levet et godt liv? Med hjælp fra filosoffen Spinoza bliver det spørgsmål omformuleret til: har jeg levet etisk? Og til at besvare det skal der edderkoppespind og hospitalspræster til, og ikke mindst en filosofisk tour de force gennem Spinozas univers som strækker sig helt ud til evighedens synsvinkel.