Filosoffen Anders Fogh Jensen præsenterer: Dannelsesrejser.
Rejser med det formål at blive klogere på de store sammenhænge i verden i nænsomme omgivelser.
Dannelsesrejser er en række af forskellige hinanden uafhængige ugekurser på behagelige hoteller i og omkring Middelhavsregionen, hvor vi sigter på at gøre Dem klogere på verden.
Hver rejse er en rejse ud i verden på to måder. Vi rejser til en fremmed destination, og vi rejser ind i et stort område af den menneskelige viden og ånd. Her får De verden serveret på et sølvfad. Som I ethvert kurophold skal klimaet gøre Dem i stand til at modtage.
Det første, vi kan love, er, at De vender hjem fra hver eneste rejse som et mere dannet menneske.
Det andet vi lover, er, at verden kommer til at være et sted, der hænger bedre sammen.
Til forskel fra de fleste andre kurser lover vi ikke, at De vender hjem med bestemte redskaber eller teknikker, som et mere kampklart og robust menneske, vi lover alene, at De vender hjem som et mere dannet og dermed udfoldet menneske.
Forhåbentligt har et rart klima også sat sig i Dem, og De har set på verden tæt på.